Skip to main content Skip to footer

Job hos T. Søgaard

Vi søger lige nu flere folk til vores dygtige team!

 


Disponent

Er du god til at disponere og sikre det gode samspil mellem chauffører og kunder?
Og kunne du tænke dig at arbejde i en erfaren transportvirksomhed med højt til loftet og plads til forskellighed? 

Så er det nok lige dig vi mangler! 

Vi søger en, der kan indgå i et erfarent og dygtigt team af medarbejdere, der er med til at planlægge og strukturere hverdagen for vores værdsatte chauffører. Arbejdsopgaverne vil være alsidige, ligesom der er tale om både national og international kørsel. 

Arbejdsdagen vil normalt ligge mellem 08.00 og 17.00 - men der er også mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så man kan arbejde hjemmefra. 

Der vil være aften-, natte- og weekendvagter, men disse vil indgå i en turnus, så du altid ved, hvornår du har fri. 

Vi forventer:

  • At du behersker engelsk i skrift og tale 
  • At du er erfaren indenfor it-systemer, da meget af arbejdet foregår på computeren. Det kan være turopsætninger, indskrivning samt mail til og fra vores kunder. 
  • At du er mødestabil og fleksibel 
  • At du er glad for at arbejde tæt sammen med gode kollegaer
  • At du kan have mange bolde i luften, da der i perioder er travlt  

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer 
  • Gode kollegaer, der kan bidrage med erfaring og viden 
  • Et godt arbejdsmiljø 
  • Indflydelse på tilrettelægning af din hverdag 

Hvis dette opslag har pirret din nysgerrighed, så tøv ikke med at kontakte 

Thomas Søgaard 
Tlf. 97962125
Mail: info@tslog.dk 

 


Pladsmand/Containerchauffør

Er du interesseret i en alsidig arbejdsdag med masser af spændende udfordringer og skønne kollegaer? Så skal du læse nærmere her. 

Vi søger en kompetent og ansvarsfuld medarbejder, der kan varetage en varieret mængde af arbejdsopgaver. Det kan være alt fra køreture i lokalområdet, vask og vedligehold af vores materiel samt andet forefaldende arbejde. 
Dine arbejdstider kan variere fra mellem kl. 09.00-12.00 og indtil mellem 18.00-21.00. Weekendarbejde kan aftales efter behov og ønsker. 

Vi forventer:

  • At du er mødestabil og fleksibel
  • At du har de nødvendige kørekort, samt førerbevis
  • At du er positiv og samarbejdsvillig
  • At du kan tage ansvar for tilrettelægning af din egen arbejdsdag

Vi tilbyder:

  • Løn efter 3F overenskomst
  • Gode kollegaer og et skønt arbejdsmiljø
  • Stor indflydelse på egen hverdag
  • Stor frihed under ansvar 

Hvis du kan se dig selv i team med erfarne medarbejdere og herlige mennesker, beliggende i et naturskønt område og/eller har du opfølgende spørgsmål, er du meget velkommen til at tage kontakt til os allerede i dag. 

Thomas Søgaard 
Tlf. 97962125
Mail: info@tslog.dk 

 


Chaufførafløser

Har du flair for lastbiler og lyst til at tjene lidt ekstra? Måske er du pensioneret chauffør, som trænger til at komme ud på landevejen en gang imellem, eller måske vil du gerne udfylde den lange weekend med lidt ekstra arbejde. 

I så fald er du lige den, vi har brug for. 

Lige nu mangler vi afløsere til primært weekender, men kørsel i hverdagen kan også forekomme. 
Turene vil som oftest være internationale ruter - dog kan nationale ture også forekomme. I nogle tilfælde med overnatning i lastbilen. 

Hos T. Søgaard transporterer vi fersk og frossen fisk, bulk-gods og tørgods.

Kvalifikation:

  • Du skal have det nødvendige kørekort, førerbevis, EU-bevis, Truckbevis mm. 

Vi tilbyder:

  • Ansættelse i et stabilt firma med over 40 års erfaring
  • Gode kollegaer, der brænder for deres job
  • Alsidige arbejdsdage
  • Løn efter 3F overenskomst

Har du lyst til at høre nærmere – eller har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

Thomas Søgaard 
Tlf. 97962125
Mail: info@tslog.dk